Mænd der barberer ansigtet daglig ved, hvor afgørende den rette aftershave er, for at fuldende en perfekt barbering.
Aftershave kommer i flere varianter, og har overordnet det samme formål. Det nybarberede ansigt har, uanset om du bruger barbermaskine eller vådbarberer dig, brug for revitaliserende fugtighed, afkøling og antiseptisk pleje, for at modvirke udtørring og hudirritation.
After shave påføres efter barbering og hjælper huden til at restituere sig ved at trække porerne sammen og stramme op. Alt efter hudtype og temperament er de mest gængse produkter after shave lotion, after shave balm samt den klassiske flydende aftershave.
Rigtig mange mænd er godt tilfredse med at anvende after shave lotion, der er et godt all-round ansigtsprodukt, der både tilfører fugt, plejer og afkøler. After shave lotion fås i mange varianter, er let at anvende og passer til de fleste hudtyper.
Til den mere følsomme hudtype er after shave balm det rigtige valg. After shave balm er særligt udviklet til at reducere rødme og berolige den nybarberede hud og fås i flere milde varianter alt efter, hvilken følsomhed der er tale om. Aftershave balm indeholder ikke alkohol og er derfor det bedste alternativ, hvis man let oplever svien i forbindelse med brug af aftershave. Begge alternativer har en subtil, afdæmpet aroma, som kan kombineres eller suppleres med fx Eau de Cologne.
Den klassiske flydende after shave har med sit indhold af alkohol en særlig antiseptisk effekt, der reducerer risikoen for betændelse eller hudirritation i tilfælde af rifter efter din skraber. Flydende after shave efterlader en let brændende sensation og en drøj, generøs velduft, der gør den til et udmærket alternativ til Eau de Cologne.